Sengebygning i nyt udbud efter kraftige prisstigninger
SJÆLLAND: Byggeplanerne for en ny sengebygning på sygehuset i Nykøbing Falster gik sidste år i stå på grund af voldsomme prisstigninger på beton og stål. Dengang var forventningen, at prisen ville blive 293 mio. kr.. Men udbuddet løb op i 480 mio. kr., oplyser TV2 Øst om byggeriet, der nu efter en pause kommer i udbud igen.
Når byggeriet er færdigudbygget med alle fem etager, er der samlet 135 sengepladser. Hvis økonomien tillader det, håber regionen at komme op på seks etager med 162 sengepladser i alt. Belært af erfaringen fra det seneste udbud, er regionen klar til at skrue ned for ambitionerne for det 12.000 m2 store byggeri, hvis udbuddet igen bliver for dyrt.
Oprindelig var der afsat cirka 672 mio. kr. til hele investeringsprogrammet. Det beløb er blevet forhøjet til 780 mio. kr., så der blandt andet også bliver råd til en bygning med nye operationsstuer, renovering af bygningen med fødestue og en helipad.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.